Løndesign
Lønprocessen og lønsystemet skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed/organisation.
For virksomheden er den interne løndannelse et vigtigt ledelsesredskab der bør understøtte strategier og mål.
Både i forhold til rekruttering og fastholdelse og i forhold til særligt at belønne den adfærd og indsats man ønsker fremmet.
For medarbejderne er løn og lønstigninger – ud over betaling for en arbejdsindsats - også et symbol på værdi for virksomheden
og et symbol på relativ status og placering i det lokale arbejdshierarki.
Et lønsystem skal være enkelt og fleksibelt. Så det er tydeligt for medarbejderne hvad der gives løn – og lønstigninger – for.
Samtidig skal det være fleksibelt så det fortløbende kan tilpasses ændrede vilkår og mål.
De fleste vil i dag være enige om at lønnen bør afspejle dels jobindholdet dels indsatsen i jobbet.
I designet af løndannelsen og lønsystemet er det en fordel, at både ledelse og medarbejdere er med i processen
(det er overraskende sjældent, at der er uenighed om struktur/system og hvad der bør gives løn for –
det svære er at designe det enkelt og håndterbart).
Rigtigt designet er et lønsystem og en lønproces et vigtigt ledelsesredskab for virksomheden til at skabe større effektivitet
og resultater, samtidig med at medarbejderne oplever større tilfredshed med arbejdet og arbejdspladsen.
Nogle typiske step i et løndesign kan være: Hvilke forretningsmæssige mål og processer ønsker vi at understøtte
- Hvad ønsker vi at give løn for og at belønne
- Hvad motiverer – og hvad synes medarbejderne er rimeligt og retfærdigt
- Hvilken adfærd og faktorer er vigtige for effektivitet og kvalitet i vores arbejde
- Hvordan skal vores løndannelsesproces se ud
- Hvordan ser processen ud i dag og hvordan laver vi en god overgang til ny løndannelse
- Design af lønsystem
- Træning i ny løndannelse
- Implementering
Ud over bistand ved design af løndannelse, tilbyder vi fleksible, praktiske værktøjer og træning i anvendelse af værktøjer
og gennemførelse af løndialog/performancedialog.
|