Løn og arbejdsmotivation
I en moderne virksomhed/organisation søger man at udvikle en fælles forståelse af mål og værdier mellem ledelsen og de ansatte.
Et godt lønsystem afspejler den fælles forståelse.
Et godt lønsystem betyder derfor, at medarbejderne oplever, at løn og belønning svarer til deres indsats og udvikling. Medarbejderne
forventer desuden, at lederen forholder sig til dem som enkeltpersoner, behandler dem fair og giver dem en retfærdig løn.
Det er vigtigt at medarbejderen ved hvorfor lønnen ser ud som den gør, véd hvad der skal til for at forbedre den og i øvrigt har en
ordentlig dialog med sin leder også om lønforhold.
Vi er forskellige mennesker, der tilhører forskellige faggrupper og professioner med deres egen historie og kultur. Lønnen og løndannelsen
skal derfor tilpasses den virkelighed den enkelte virksomhed og organisation er i.
For ledelsen betyder et godt lønsystem, at det kan anvendes som et godt styringsværktøj, både for den enkelte leder
og for hele organisationen.
Men mange steder er udviklingen af løn- og bonussystemer ikke fulgt med den udvikling, der i øvrigt er sket af organisationen.
Et sådant lønsystem betyder spild af løn- og bonuskroner.
Et dårligt lønsystem kan skabe kunstige modsætninger. Erfaringen fra arbejdet med løndesign er som hovedregel, at medarbejdere
og ledelse helt overvejende er enige om, hvilke værdier, man skal tage udgangspunkt i. Det er bare lønsystemet, der halter bagud.
Vi bistår virksomhederne og organisationer med at afklare, hvilke mål og værdier, løn- og bonussystemet skal hvile på, samt designer
indhold og processer i et nyt løn- og bonussystem.
|